23. februar 2010:
Generalforsamling 2010
Ny bestyrelse i foreningen Åben Konfliktrådgivning Århus

27. april 2009:
Har du set vores OBS-indslag?
Sådan er det, når vi bevæger os på konflikttrappen

Nyhedsbrev August 2006

Af Pia Kaalund

Sommeren må siges at være over Danmark!

Vi, rådgiverne i Åben Konfliktrådgivning Århus, har følt, at solen har smilet til os siden vores åbningsreception d. 21. april. Vi havde aldrig turdet håbe på den enorme opbakning, vi fik - både fra sponsorerne, besøgende, Pressen, Center for Konfliktløsning i København og Århus-borgmester Nicolai Wammen. 

Vi havde ved åbningsreception lagt lister, hvor interesserede kunne melde sig ind i foreningen eller komme på mailingliste til vores nyhedsbrev. Vi fik 10 nye medlemmer og 16 var interesserede i at få vores nyhedsbrev mailet ud.

Tusind tak til alle for interessen, de rosende ord og alle de meget fine gaver. 

Allerede onsdag d. 26.april, hvor 2 rådgivere skulle i aktion for første gang, var der booket 2 tider, og lige siden har der været besøgende i konfliktrådgivningen hver onsdag med undtagelse af én.

Det må siges at være en bragende succes - eller med andre ord: Der har været et behov i Århus for et sted, hvor mennesker kan gå hen, blive lyttet til og blive spurgt ind til på en måde, så konfliktsituationen måske ikke ser så uovervindelig eller fastlåst ud, - at den enkelte får øjnene op for, at det kan nytte at gøre noget ved sin egen situation.

Efter hver rådgivning giver vi den besøgende et evalueringsskema og en frankeret svarkuvert med hjem i håb om, at han/hun vil udfylde skemaet og sende det til os. 

Dette har næsten alle gjort, hvilket vi er meget glade for. Det er et af vores redskaber til at forbedre rådgivningen. Vi har endnu ikke analyseret nærmere på de returnerede skemaer, men tendensen er stor tilfredshed og tryghed i konfliktrådgivningen.

Alle rådgivere har nu været i aktion i konfliktrådgivningen min. 2 gang, og alle har haft gode oplevelser med det at skulle rådgive en person, der står i den ene eller anden konfliktsituation.

Det er med stor spænding, vi møder i Åben Konfliktrådgivning Århus hver onsdag eftermiddag, for det er altid en ny historie, der foldes ud, selvom hovedoverskriften måske er den samme.

Nu tænker I måske - Hvilken er det så?

Vi har til nu hørt om uenigheder i familien, mellem naboer eller mellem venner. 

Alle konflikter indeholder mange følelser og utilfredsstillede behov. Vi har oplevet, at nogle af de gennemgående træk i de historier vi har set udfoldet, er tillidsbrud, følelsen af mangel på at blive respekteret som menneske samt følelsen af ikke at blive lyttet til og forstået. 

Der har også været besøgende, som rådgiverne har været nød til at henvise andre steder hen, da deres problemstillinger har ligget uden for det Åben Konfliktrådgivning Århus kan tilbyde vejledning om. 

Skulle der være nogen, der tidligere har benyttet konfliktrådgivningen, men gerne lige vil have en snak mere, før det sidste spring tages til at få talt med den anden part i konflikten, så tilbyder Åben Konfliktrådgivning Århus op til 3 samtaler omkring den samme konfliktsituation. Der kan laves aftale med samme rådgivere som tidligere bare deres navne nævnes ved bookning af tid.

Efter en dejlig varm sommer er rådgiverne igen klar til at modtage brugerne i Frivillighedens hus, Spanien 63, Århus C hver onsdag kl. 17-20.

Til sidst vil vi lige minde om, at der kan bookes tid i konfliktrådgivningen ved at ringe på tlf. 61 84 37 30 mandage kl. 16-18, hvor en rådgiver vil være behjælpelig med dette.

Det er nemlig sådan at udover at rådgiverne skiftes til at bemande Åben Konfliktrådgivning Århus, skiftes de også til at passe telefonen hver mandag - 1 måned af gangen. 

Sidst men ikke mindst - Skulle DU være interesseret i at blive medlem af Åben Konfliktrådgivning Århus eller komme på mailingslisten, er dette muligt ved at ringe til ovenstående telefonnummer eller møde op i åbningstiden om onsdagen.

Mange varme hilsner
Åben Konfliktrådgivning Århus