23. februar 2010:
Generalforsamling 2010
Ny bestyrelse i foreningen Åben Konfliktrådgivning Århus

27. april 2009:
Har du set vores OBS-indslag?
Sådan er det, når vi bevæger os på konflikttrappen

Nyhedsbrev November 2007

Af Pia Kaalund

Det har set lidt sløjt ud med nyhedsbreve i år. Det skal jeg være den første til at beklage.

Der stadigt få besøgende i rådgivningen, selvom det ser ud til, at antallet har været stigende siden sommerferien. Det er dejligt at se, at folk ikke har glemt os helt.

Derudover er der sket rigtig meget siden sidste nyhedsbrev i april. Der har været udskiftningen i rådgiver-gruppen. Jørgen Hessellund er stoppet af personlige årsager, og Betty Riget har orlov. Derfor har vi fået to ny rådgivere - Lars Jacobsen og Allan Peter Høj. Stort velkommen til dem. 

Desuden er vi nået langt mht. ny brochure og hjemmeside. Vi har måttet vente på, om Åben Konfliktrådgivning Århus får ny adresse. Det er stadigt ikke på plads, hvor Frivillighedens Hus flytter hen og hvornår, men det er besluttet, at det skal flyttes. Nu har vi dog bestemt, at brochuren skal i trykken i et lille oplag, så må vi ændre adressen senere og få trykt flere. Samtidigt med den nye brochure får Åben Konfliktrådgivning nyt telefon-nummer, men mere om det senere. Der vil også kunne læses om det på vores hjemmeside. Den nye hjemmeside går snart i luften. Nu mangler kun den sidste finish. Der vil dog kun blive tale om ændret layout. Opbygningen vil forblive den samme.

I den første weekend i november havde vi så vores årlige weekend seminar med temaet "Vrede". Det var en lærerig weekend, hvor der også blev tid til at tale om den nye brochure og hjemmeside.

Vores supervisor Kirsten Frydenlund har valgt at stoppe samarbejdet med slutningen af år 2007. Vi siger hende tusind tak for hendes store frivillige arbejde med at være rådgiver-gruppen sparringspartner. Hun ønskes alt mulig lykke og held i hendes fremtidige virke.

Nu nærmer julen sig med hastige skridt. De fleste mennesker har travlt med alle forberedelserne til en traditionsrig, hyggelig og dejlig jul i familiens skød, men det er også tiden, hvor mange tænker på de afsavn, konflikter kan give, og derfor ønsker at løse dem, så familien måske kan være fuldstændig i højtiden. 

Efter julen kommer bekendt nytåret med dets fest, farver, nytårskrudt og mange våde varer. Lad det ikke blive skyld i konflikter med de nærmeste. Vi vil i den anledning gerne sige alle tak for året der er godt med godt samarbejde. Vi håber, det forsætter i år 2008.

Med ønsket om en glædelig jul samt et godt nytår. 

Fra alle rådgiverne
Åben Konfliktrådgivning Århus